Det fascinerende ved aber er ikke blot at de er tæt beslægtet med menneskeheden, men også at der er så mange forskellige aber. Aber lever i tropiske områder i Amerika, Afrika og Asien.  De fleste aber holder til i trækronerne selv om enkelte har lært at leve på jorden.

Chimpansen – en menneskeabe

De mest populære, og, indrømmet, nok også min favorit, er chimpansen. Vidste du at chimpansen og bonoboen er de aber, der er tættest beslægtet med mennesket? Chimpansen minder ikke blot om mennesker, den opfører sig også på mange måder som os. Chimpansen spiser kød og bruger redskaber som for eksempel sten til at åbne nødder. Lige som mennesket har fysisk kontakt stor betydning for chimpanser.  Chimpanser lever i større flokke end mange andre abetyper. De kan være helt op til 35-60 individer spredt over et stort område.

Kappebavianen (hedder sådan fordi den har en præstelignende kappe) har et lyserødt nøgent ansigt og en nøgen bagdel. Hunnens bagdel svulmer op når hun er i brunst, et klart signal til hannen. Disse bavianer lever i flok, med 5-8 hunner og én han.  Bavianer får kun én unge om året og kan leve 30-35 år.

En anden af mine favoritter er den hvidhåndede gibbon. Denne abe er en del mindre en kappebavianen, og tilbringer sit liv i toppen af træerne. Gibbon bliver omkring 30 år gamle, og lever han og hun med unger. Ungerne forlader familien når de er 6-7 år gamle, så det kan blive en rimelig stor familie. Gibbonaben hører til i regnskoven hvor den svinger sig fra træ til træ med sine lange arme.

De små aber

Verdens mindste aber er Paryksilkeaben. De vejer under 500 gr. og bliver kun 8-10 år gamle. 3-15 Disse aber lever i små familier fra 3 til 15 aber.  De er herlige at se på når de sidder i træerne i Zoologisk Have, nærmest som en flok papegøjer i størrelse og adfærd.

Gylden Løveabe er en anden af de små silkeaber. Ja, som navnet antyder er den gylden med manke som en løve.  Faktisk findes der hele 22 forskellige silkeaber.  Løveaber er blandt de mest truede pattedyr i verden, og lever i den brasilianske regnskov. Denne abe lever også i små familier. På 2-8 individer. Det interessante ved denne abe er, at kun et par kan være dominerende i familien. Det er kun dette par der yngler.

Det var lidt om forskellige aber. I min næste blog post glæder jeg mit til at dele endnu flere detaljer om aber.

Categories: Aber