OatCuisineWeb

Oat Cuisine

ABV: 6,1%

Oatmeal Stout

Vores akkompagnementsbams' til en skudefuld biksemad. Det er naturligvis en oatmeal stout med lidt humlekrads og masser af kakao. Den hedder Oat Cuisine, den er på lige over 6 procent alkohol, og der er krop nok til, at du må hælde en slevfuld bearnaise over biksen også.

glutentilweb1

Gluten Appetit

ABV: 4,9%

Wheat Pale Ale

Denne hvede-Pale Ale med solide mængder Mosaic og Citra hedder Gluten Appetit, fordi den med sit høje hvedeindhold i maltbasen rummer ekstrameget gluten. Vi elsker gluten, og vi kommer aldrig til at brygge en øl uden, bare fordi det fejlagtigt har fået et dårligt ry. Hvis du er en af de 0,5% af befolkningen, der lider af cøliaki, så synes vi, det er synd for dig. Hvis du er "glutenintolerant", så synes vi ikke, det er synd for dig, for det er ikke en rigtig lidelse. Du har ikke en sygdom, Lonnie. Alle får det skrækkeligt af at dolke 8 krydderboller.

89Clean

8900 Happiness

ABV: 4.6%

Cider

Vi har brygget en cider, og den hedder 8900 Happiness som en hyldest til Kronjyllands hovedstad. Den er brygget på den fineste æblejuice, man kunne købe billigt, og så har den væltet sig i vulgære mængder Mosaic. Denne flotte æblechampagne står rasende fint til hjemmesol, helt billig speed og Nephew på Radio ABC.

Shortstraw-gammelt-format

Short Straw

ABV: 6,5%

IPA

En småborgerlig lille sag, der gør sig godt i en Poul Pava-kop til tonerne af Toploader. Vi er sikre på, at du vil kunne lide den, men hvis du har kurvemøbler, vil du elske den! For at det ikke skal blive alt for specialøllet, er denne overgærede pilsner begrænset til præcis 4,6 procent. For at gøre det lidt mere specialøllet igen, har vi hældt godt med simcoe, amarillo, cascade og crystal i baljen.

NationenWeb

nationen!

ABV: 4,6%

APA

En småborgerlig lille sag, der gør sig godt i en Poul Pava-kop til tonerne af Toploader. Vi er sikre på, at du vil kunne lide den, men hvis du har kurvemøbler, vil du elske den! For at det ikke skal blive alt for specialøllet, er denne overgærede pilsner begrænset til præcis 4,6 procent. For at gøre det lidt mere specialøllet igen, har vi hældt godt med simcoe, amarillo, cascade og crystal i baljen.

JamboyWeb

Jamboy

ABV: 5,8%

IPA

En pligtopfyldende lille fyr, der gør sig godt på en sommerdag – han tager både tørsten og de værste insekter. Idéen er engelsk, men vi har valgt at bruge de amerikanske humletyper chinook, nugget, cascade og centennial, for lige at gøre ham lidt frækkere. Spritindholdet er på 5,8 procent, og farven er bleg.

FritzlWeb

Fritzl Kellerbier

ABV: 5,2%

Kellerbier

Maltfed krop og en bitter spids – sådan er Fritzl. En ufiltreret pilsner brygget helt uden kærlighed, men med både magnum- og citrahumle. Fritzl er en forsigtig fyr på 5,2 procent, så du kan snildt hygge dig med ham hele aftenen, men vid dig sikker på, at du bliver overmandet til sidst.

Passion er en frugt, og frugt er for folk, der ikke selv skærer deres pålæg.

Vi startede Howling Monkey for at have det sjovt, for at lave noget øl, vi selv gider at dunke, og for at have et sted, hvor der ikke er nogen voksne, der siger nej. Der er latterlig meget larm og bullshit, men vi er ikke nogen lyvesvin omkring det, og vi gør os mega umage med alt, hvad vi laver. Etiketterne tegner Mette, og øllet bliver brygget på kontrakt.

Howling Monkey

Mads - 25140286
Peter - 31397124
Stefan - 24485380
word@howlingmonkey.dk